Der findes mange forklaringer på, hvad Half and Half består af. Den mest almindelige er halv porter og halv pilsner øl. Nogle steder er det helt bestemte pilsner og porter/stoutøl. I England er det et glas med halv Guiness og halv Harp Lager, førstnævnte øverst.

Ideen til dagen er hentet fra P-dag, som tidligere blev fejret som dagen hvor påskeøllet blev frigivet.

I 2005 begyndte mikrobryggerierne i Danmark at holde deres egen J-dag - torsdagen før de store bryggeries fredag.

Aktiebryggeriet Tønder benytter navnet Julebryg første gang i 1929. Senere følger blandt andet Aktiebryggeriet Sønderborg efter (1936).

I 1953 genindfører Carlsminde i Nyborg betegnelsen Julebryg på en stærk øl for at fejre julen. Senere er næsten alle andre bryggerier i Danmark kommet med tilsvarende øl.

Traditionen med juleøl kendes ikke i så mange lande. Tyskland, Sverige, Frankrig og Belgien har nogle. I England er de også begyndt at dukke op, men endnu kun i små mængder.

Lukkeanordning til flasker.

I 1892 tog William Painter, Baltimore, Maryland, patent på den kapsel, som vi kender i dag. Oprindelig havde den 24 takker, det er i dag reduceret til 21. Takkerne betyder, at trykket ved maskinel lukning ikke ligger direkte på flaskehalsen, og at en splitning derfor bliver næsten undgået.

De forskellige bryggerier begyndte på forskellige tidspunkter at indføre kapsler i stedet for korkpropper. Tuborg begyndte i 1918 på grund af mangel på kork som følge af Første Verdenskrig.

Under og efter Anden Verdenskrig var problemet metal til kapslerne. Bryggerier og mineralvandsfabrikker kunne kun få tilført et forsvindende lille kvantum nye kapsler. Der blev derfor iværksat indsamlinger for at få de brugte kapsler retur til bryggerierne, som sendte kapslerne til fabrikker, hvor de blev steriliseret og rettet op. Således blev kapslerne atter omsat, og ca. 70% af de kapsler der blev indsendt, kom retur i brugbar stand.

De første år havde kapslerne kork-indlæg. Omkring 1957 blev indlægget udskiftet af klar plastik.

Øl kan generelt godt lagres. Det skal foregå stående i mørke og kølige rum. Nogle øl vinder i smag ved lagring i kortere eller længere tid, andre øl egner sig bedst til at blive drukket unge.

Stout, porter og stærke øl siges at vinde ved lagring. Især porter og stouts kan smage bedre efter nogle års lagring. De fleste øl får en let sherrysmag efter nogen tids lagring.

Pilsner, hvedeøl og krydrede øl vinder sjældent ved lagring.

Tuborg havde en Mumme på markedet mellem 1951 og 1957.

I 2007 kom Kongens Bryghus med en Julemumme.

På grund af varmen var det ikke muligt at brygge god undergæret øl senere end marts måned. Øllen var, hvis den var brygget i tide, sommerøllet smagsmæssigt overlegent.

Under mæskeprocessen omdanner malten stivelsen til sukker med hjælp af de enzmer, der blev aktiveret under maltningsprocessen. Herefter føres mæsken til si-karet.