Nyheder Samling Leksikon om øl Etiket-forklaring Samlerøl-prisliste Øllink Bryggerihistorie Faq Forsiden Mail Ølsmagning
Søhelten Peter Willemoes
Man kan altid undre sig over, hvorfor et bryggeri benytter et bestemt navn til deres øl. I 2004 har Vestfyen genoplivet navnet Willemoes, men hvem var han?
Peter Willemoes (1783-1808) blev født i Assens, hvor faderen var amtsforvalter. Som 4-årig blev han indskrevet som søkadet, og som 12-årig kom han på Akademiet.
Han forlod det som 17-årig med officers rang.
Efter et kort togt ombord på linieskibet ”Louisa Augusta”, var Willemoes hjemme i det nye hjem i Odense frem til marts 1801, hvor uoverensstemmelserne mellem Danmark og England begyndte at manifestere sig.
Willemoes blev som søofficer kendt for sin heltemodige indsats under slaget på Københavns Red den 2. april 1801. Trods sin unge alder fik han ledelsen af Flådebatteri nr. 1. og udstyret med 24 kanoner med en besætning på ca. 150 mand, gik Willemoes til kamp mod admiral Nelsons flagskib Elephant. Willemoes lagde flådebatteriet tæt ind under det engelske flagskib og hagede sig til sidst fast. Flagskibet havde nu, på grund af sin størrelse, svært ved at ramme flådebatteriet, der lå lavt i vandet. Da kampene ebbede ud lykkedes det endda Willemoes, at sejle flådebatteriet ind til Trekroner.
Efter slaget deltog Willemoes på togt til Middelhavet, men måtte snart vende hjem som følge af familiens svære økonomiske vilkår og sygdom. Willemoes søgte herefter til Sct. Peterborg for at gå i russisk krigstjeneste. Efter englændernes ran af den danske flåde vendte Willemoes hjem, hvor han straks blev sat i arbejde.
Han stationeredes på Langeland og fik til opgave om natten at færge soldater over, det af englænderne velbevogtede farvand, til Lolland.
Kort tid efter faldt Willemoes ombord på linieskibet Prins Christian Frederik, under slaget ved Sjællands Odde i marts 1808 ramt i hovedet af en kanonkugle.
Kilder:
www.danskekonger.dk/biografi/andre/willemoes.html
www.milhist.dk/soldiers/wille/wille.html