Bed And Breakfast | Patchwork | Om Familien | |
Slægtsforskning | Forsiden |
Familiens Hansens slægt er udarbejdet af Per Hansen.
Hele historien er ikke skrevet færdig, og da Per Hansen afgik ved døden maj 2003, vil der gå en rum tid inden andre får sat sig ind i de mange notater og kan opdatere siden.
Jordrødder er en slægtshistorie skrevet om mine børnebørns slægt, en skildring af mine børnebørns rødder i vor fælles historie.
Ingen af anerne i denne bog har på nogen måde ydet noget særligt, eller markeret sig i danmarkshistorien. Slægten er så normal og gennemsnitlig, som den næsten kan være. En anetavle med 16-17 generationer tilbage, som slægt og venner kan beundre, og som måske ender som støvet papir på et loftsrum bliver dette ikke, men en lokalhistorie ud fra de tilgængelige oplysninger. Sammenlagt en del af danmarkshistorien.
Slægternes sammenblanding af personer fra hele landet, næsten alle med tilknytning til landbosamfundet. Derfor er slægtshistoriens titel blevet Jordrødder.
Per Hansen
Jordrødder er blevet til i samarbejde med, slægterne Hansen Nordfyn, Mikkelsen Kolding, Petersen Sydsjælland, Lukkasen Vejle, Johansen Vendsyssel, Hintsch København, Mortensen Lyngby, Olsen Store Heddinge og Rooks Kolding. Alt i alt et bredt udsnit af Danmarks geografi. Når man kommer nærmere ned i anerne, vil man opdage, at der faktisk er rødder med tilknytning til hele Danmark.
Bogen indledes med Gudrun Hansen og Per Hansens børnebørn, og vil gå tilbage til 1690. Dog ikke for alle slægterne. Idet nogle er meget vanskelige at efterforske, men et billede af rødderne kan tegne sig i disse optegnelser. Materialet er så stort, og de fleste af anerne er godt beskrevet. Det vil derfor ikke volde besvær at udrede historierne for dem. Mit håb med dette er, at en eller anden, ud fra de givne oplysninger vil føre dette arbejde videre.
Begyndelsen til denne slægtsbog er, at jeg, Per Hansen, er enebarn. Ved min moder Inga Hansens død, kom jeg i besiddelse af nogle oplysninger, der gjorde, at jeg fik interesse for at kigge tilbage i min slægt. Arbejdet i denne bog har taget mere end 5 år, og det har været spændende og lærerigt på mange områder. Jeg overlader herved mine efterkommere bogen, og håber de kan få fornøjelse af den.
1 Anders Peter Hansen 1995 -
2 Johan Christian Hansen 1992 -
3 Morten Emil Hansen 1989 -
4 Henriette Hansen 1989 -
5 Pernille Hansen 1992 -
6 Torsten Hansen 1958 -
7 Anne Marie Johansen 1958 -
8 Stig Martin Hansen 1962 -
9 Eva Lisa Olsen 1964 -
7p Per Hansen 1932 - 2003
8g Gudrun Alis Mortensen 1936 - 2017
9p Niels Martin Hansen 1888 - 1971
10p Inga Mikkelsen 1909 - 1989
13p Jens Hansen 1853 - 1937
14p Sørine Nielsen Lukkasen 1855 - 1932
16p Ellen Jensine Karen Marie Petersen 1882 - 1962
16 Hans Jensen 1813 - 1874
17 Maren Jørgensdatter
18 Jens Hansen
19 Johanne Marie Jørgensdatter
20 Jørgen Hansen
21 Malene Hansdatter
22 Hans Jørgensen
23 Anna Larsdatter
24 Hans Hansen
25 Ane Jensdatter
26 Hans Olsen
27 Maren Jensdatter
28 Jørgen Jensen
29 Gertrud Nielsdatter
30 Olaf Hansen
31 Anna Lausdatter
32 Jens Christoffersen ???? - 1799
33 Johanne Nielsdatter 1749 - 1810
34 Niels Mogensen 1689 - 1769
35 Maren Madsdatter 1693 - 1748
23p Niels Jacobsen 1810 - 1882
24p Maren Petersdatter 1827 - ????
31p Jens Petersen 1853 - 1928
47p Peder Henriksen 1786 - 1873
48p Ane Marie Sørensdatter 1796 - 1864
62p Søren Tarpesen 1761 - 1840
11g Harry Frode Mortensen 1906 - 1947
63p Marie Jørgensdatter 1769 -
B41 Lydia Ella Mortensen - født Hinsch 1913 - 1986
B41B Børge Anders Peter Hansen 1925 - 1988
66p Tarben Nielsen
103p Jacob Jacobsen 1729 - 1811
104p Anne Andersdatter 1734 - 1811
B42 Antoinette Jacobinse Hinsch - født Madsen 1880 - 1957
45p Jacop Jensen
B43 Valdemar Laurits Emil Hinsh - 1880 - 1945
46p Karen Caspersdatter 1786 -
17g Anders Sophus Christian Mortensen - 1884 - 1931
B45 Else Petrea Christine Edith Mortensen 1903 - 1974
18g Ane Eline Marie Pedersen 1884 - 1957
B46 Otto Villy Hansen 1899 - 1948
36g Maren Kristine Rasmussen 1864 -
33g Hans Mortensen 1845 - 1923
34g Petrea Jørgensine Annette Christensen 1849 - 1925
35g Niels Søren Pedersen 1861 - 1889
37g Niels Rasmussen
38g Else Pedersdatter 1831 -
39g Anne Nielsdatter 1833 -
72g Morten Hansen 1802 - 1847
73g Inger Kristine Nielsdatter 1801 -
74g Hans Mortensen 1772 -
75g Anna Jensdatter 1771 -
40g Peder Hansen 1817 -
42g Hanne Maria Else Kirstine Olsen 1828 -
2aj Mary Nielsen 1919 -
3aj Thomas Johansen 1913 - 1990
4aj Marie Kristine Pedersen 1886
6aj Peder Johansen
nr. 1
Født 4. oktober 1995. Farsø Sygehus
Bopæl ved fødsel: Skånevej 10, Løgstør
Døbt i Løgstør Kirke 28. januar 1996.
Far nr. 6, Torsten Hansen
Mor nr. 7, Anne Marie Johansen
I en alder af et år og syv måneder begyndte han for første gang, at sætte to eller flere ord sammen i sit talesprog. Tre måneder senere talte han forståeligt. Begyndte i børnehaven Muldvappen i Løgstør 1. oktober 1998.
Gik på Løgstør Skole.
Student fra Fjerritslev Gymnasium. Bestod Bachelor-eksamen i Erhvervsøkonomi 2018 fra Aalborg Universitet. I 2020 blev han Kandidat.
Yderligere kan ses her
nr. 2
Født 5. juni 1992. Farsø Sygehus
Bopæl ved fødsel: Skånevej 10, Løgstør
Døbt i Ravnstrup Kirke 6. september 1992. Indført i Løgstør Kirke.
Far nr. 6, Torsten Hansen.
Mor nr. 7, Anne Marie Johansen.
Noter: Begyndte i Løgstør Naturbørnehave "Sneglehuset" august 1995. Christian er i en alder af fem meget praktisk anlagt, han er god til at organisere og gennemskue sociale sammenhænge.
August 1998 begyndte Christian i Bh.kl. C, Løgstør Skole
Læste til tømrer og tog efterfølgende HF. I 2022 blev Bachelor i IT fra Aalborg Universitet.
Yderligere kan ses her
nr. 3
Født 17. juli 1989. Aalborg Sygehus Nord
Bopæl ved fødsel: Fischersgade 27, Løgstør
Døbt i Løgstør Kirke 8. oktober 1989.
Konfirmeret i Løgstør Kirke den 11. maj 2003.
Far nr. 6, Torsten Hansen
Mor nr. 7, Anne Marie Johansen
Noter: 11. august 1995 start i Børnehaveklasse på Løgstør Skole. I en alder af 7 år læste han for første gang godnathistorie for sin lillebror Christian.
Student fra Fjerritslev Gymnasium. Bestod Bachelor i matematik på Århus Universitet i 2016.
Yderligere kan ses her
nr. 4
Født 27. september 1989, Odense Sygehus
Bopæl ved fødsel: Eranthisvænget 32, Otterup, Fyn
Døbt i Otterup Kirke den 21. januar 1990.
Konfirmeret i Haslev Kirke den 16. maj 2003.
Far nr. 8, Stig Martin Hansen
Mor nr. 9, Eva Lisa Hansen født Olsen
Noter: I børnehaveklasse Otterup Skole 10. august 1995.
Uddannet sygeplejeske.
nr. 5
Født 23. august 1992 kl. 12:45 på Odense Sygehus
Bopæl ved fødsel: Eranthisvænget 32, Otterup, Fyn
Døbt i Otterup Kirke 29. november 1992.
Far nr. 8, Stig Martin Hansen
Mor nr. 9, Eva Lisa Hansen født Olsen
Begyndt i børnehaveklasse august 1998 i Haslev.
nr. 6 5pg
Født 19. oktober 1958. på Virum Fødeklinik kl 6:05.
Bopæl ved fødsel: Frederiksdalsvej 41, Virum.
Døbt i Lyngby Kirke 11. januar 1959
Konfirmeret 6. maj 1973 i Lundtofte Kirke
Far 7p Per Hansen
Mor 8g, Gudrun Alis Hansen født Mortensen
Viet 26. januar 1996 på Løgstør Rådhus til nr 7 Anne Marie Johansen
Børn: Morten Emil Hansen, Johan Christian Hansen og Anders Peter Hansen
Noter : Startede på Lundtofte Skole. Gik direkte på Øregård Gymnasium i Gentofte efter 9. klasse. Her afsluttede han med studentereksamen i samfundsmatematisk. Kom derefter på Handelshøjskolen i København og afsluttede som civiløkonom HA.
Spillede som ung på trompet i Lyngby Garden, og deltog i en gruppe der spillede til sølvbryllup.
Tog efter endt studietid på Interrail med to kammerater. De besøgte blandt andet Frankrig og Grækenland.
Har haft arbejde som restauratør på Vilsted Aakro, samt konsulent og journalist. Blev i 1996 ansat som journalist på Aars Avis. Trak frinummer som soldat. Meget sportsinteresseret, mest med volleyball, som han også tog dommer- og trænereksamen i. Har haft flere adresser efter, at han flyttede hjemmefra. Heriblandt Køge, Aså og Løgstør, senest Skånevej 10.
Torsten har altid været en samler. Gennem årene har han blandt andet samlet på mønter, plastikposer, tegneserier og øl. Sidstnævnte er endt med en større samling, og interessen for øl har også ført til, at han i 2001 begyndte at holde ølsmagninger. I 2006 stiftede han øldistributionsfirmaet Ølbilen, der hovedsagelig bragte specialøl ud i Nordjylland. Firmaet blev lukket i 2015, men ølsmagningerne fortsatte.
Blev i 1993 ansat på Løgstør og Fjerritslev Avis som annoncesælger. I 1996 fik han ansættelse som journalist på Aars Avis. Der fortsatte han i 27 år indtil han valgte at gå på efterløn.
I 60 års alderen begyndte han at gå mere op i fugle og natur, en interesse der altid har været der, men ikke har stået forrest. Det kom den nu til. Særligt fuglene er blevet hans store interesse.
Yderligere kan ses her
nr. 7
Født 19. marts 1958. Skovly, Bindslev, Vendsyssel
Bopæl ved fødsel: Hejselbækvej 3, Bindslev.
Døbt i Bindslev Kirke 20. april 1958
Far Thomas Johansen 3aj
Mor Mary Johansen 2aj
Konfirmeret i Bindslev kirke 16. april 1972
Viet 26. januar 1996 på Løgstør Rådhus til Torsten Hansen 5pg. Bevarede pigenavnet Johansen
Børn: Morten Emil Hansen, Johan Christian Hansen og Anders Peter Hansen
Efter endt skoletid i Sdr.Bindslev skole og Bindslev skole. Fortsatte på Hjørring Gymnasium, hvor hun tog matematisk fysisk studentereksamen. Fortsatte på Hjørring Seminarium hvor hun uddannede sig til folkeskolelærer. Har senere undervist på Sogneskolen Jægerspris, Dagskolen Løgstør, Nibe Skole og Løgstør Skole.
Er meget dygtig til håndarbejde.
Arbejdede i studietiden i en bank og en bagerforretning.
Har 2 brødre Per Johansen og Jens Jørgen Johansen, der begge er tømrere.
Yderligere kan ses her
nr. 8 3pg
Født 4. december 1962.
Hjemmefødsel på Lundtoftegårdsvej 115, Lyngby
Døbt i Lundtofte Kirke 3. marts 1963
Konfirmation 1. maj 1977 i Lundtofte Kirke
Viet 11. november på Otterup Rådhus til Eva Lisa Olsen der optog navnet Hansen
Børn: Henriette Hansen, Pernille Hansen
Far 7p, Per Hansen.
Mor nr. 8g, Gudrun Alis Mortensen
Noter: Startede på Lundtofte Skole, afsluttede med 9. klasse og fortsatte herefter på Køge Gymnasium. Fik studentereksamen i matematisk fysisk. Læste videre på Haslev Teknikum, og afsluttede som Bygningsingeniør med støj som speciale.
Boede på kollegie i Haslev, og flyttede efter afslutningen i ejerlejlighed på Tøndergade i København.
Havde straks arbejde hos Cowi Consult i Virum. Efter 3 år blev han forflyttet til Odense, og de købte parcelhus i Otterup. I 1997 skiftede Stig arbejdsplads til Novonordisk Engeniering i Bagsværd. De bosatte sig i Haslev. Stiftede selvstædigt firma SH Akustik i 2012.
nr. 9.
Født i Fakse på Egevej 2. januar 1964, hjemmefødsel.
Døbt 2. januar 1964, hjemmedøbt.
Far: Bruno Wieshore
Mor: Birthe Svendsen
Konfirmeret 2. oktober 1977 Strøby Kirke
Viet på Otterup Rådhus 11. november 1989 til Stig Martin Hansen. Optog navnet Hansen
Børn: Henriette Hansen, Pernille Hansen
Noter: Efter endt skoletid kom hun i lære i Magasin Du Nord i København som ekspeditrice, tog samtidig handelsskole eksamen.
Efter de tog til fyn, fik hun arbejde i Magasin Odense i Isenkram og porcelæn, har siden arbejdet på gartneri og fabrik.
En ting der skal med. Da hun skulle i praktik i skolen valgte hun at blive soldat, og gennemførte kurset.
Født Mikkelsen navneforandring 30. juli 1934.
Født 5. november 1932 Rigshospitalet København
Bopæl ved fødsel: Parmagade 19 Amager hos morfar
Døbt i Filips Kirke 12. maj 1933.
Konfirmeret 27. september 1946 i Gentofte Kirke.
Viet 18. april 1957 i Lyngby Kirke til Gudrun Alis Mortensen 8g
Død den 4. maj 2003. Begravet fra Farsø Kirke fredag den 9. maj 2003.
Børn Torsten Hansen 5pg og Stig Martin Hansen 3pg
Far: nr. 12, Niels Martin Hansen 9p
Mor: nr. 13, Inga Hansen 10p født Mikkelsen
Noter: Startede på Højdevangskolen april 1939, forældre flyttede i 1943 til Gentofte, begyndte i Dyssegårdsskolen og afsluttede med mellemskoleeksamen 1950.
Efter endt skoletid i lære i Hovedstadens Brugsforening, og tog handelsskole eksamen.
Deltog meget aktivt i ungdoms arbejde i socialdemokratisk ungdoms arbejde, havde flere lederposter. Var en gang opstillet til Folketinget i Lejre Kreds.
Efter kolonialuddannelsen i Brugsen, en overgang selvstændig i detailmejeri i København, Rosengården 15. Havde det i 5 år. Dernæst ekspedient i Magasin du Nord i legetøjsafdelingen.
Legetøj blev hans fremtidige arbejde i 20 år.
Efter Magasin blev han afdelingschef i Legecentrum i Herlev (en del af Herlev Kontorforsyning). Efter 7 år begyndte han som konsulent i Interdan Trading, og rejste hele landet rundt. Begyndte i 1978 et legetøj en-gros firma under navnet P.H.Trading. Ophørte i 1983, og blev billard sælger. Det har ubetinget været det morsomste og mest udbytterige - efter eget udsagn.
Desværre blev billardfabrikken solgt. Startede derpå som ejendomshandler med restaurationer som speciale. Dette gik utroligt godt, og samtidig skabtes en tro på selv at kunne bygge huse. Det udmundede sig i 6 sommerhuse ved Lild, Nordjylland, og forsøg på et hotel i Aså, ingen af delene blev der held ved.
Sluttelig endte det hele i en konkurs, samtidig begyndte sygdomme at melde sig, sukkersyge og dårlige ben. Lidt andre skavanker gjorde sit til, at han fuldstændig måtte drosle ned.
Hans helt store hobby, at gå på jagt forsvandt med sygdommen, og det var nok hans største sorg. Samtidig gjorde manglen på bevægelsesfrihed, at han ikke kunne tillade sig at holde hund, som altid har været en del af hans liv.
Et liv som førtidspensionist og en bolig i Farsø, satte i en alder af 65 år en foreløbig stopper for et ellers yderst aktivt liv, med utrolig mange opgangstider og nedgangstider. Der altid er blevet bevaret med et ukueligt optimistisk syn.
I Farsø kastede Per Hansen sig over foreningsarbejde. Han var opstillet til kommunalvalget, uden at blive valgt ind. Og en tid var han formand for den lokale gadelysforening, indtil den blev nedlagt af kommunale kræfter.
Han sidste større bedrift var at arrangere en indsamling af midler til indkøb af en borgmesterkæde til Farsø Kommunes borgmester. Cirka 70.000 kr. blev samlet ind, og kæden overrakt borgmester H.O.A. Kjeldsen (se billede derfra under billeder).
Bopæle: Lundtofteparken 115 og 76, Kgs. Lyngby. Krovænget 10, Strøby. Gl. Skole, Frøslev ved St. Heddinge. Sorøvej 34, Stenlille. Hobrovej 215, Løgstør. Stationsvej, Farsø. Gråbølle 54, Farsø.
nr. 8g
Født 17. september 1936
Fødselsadresse: Peder Rørdamsvej 37, Kgs. Lyngby
Døbt 25. oktober 1936 i Lyngby Kirke
Konfirmeret 9. oktober 1950 i Lyngby Kirke.
Viet 18. april 1957 i Lyngby Kirke til 7p Per Hansen.
Død den 20. november 2017. Begravet fra Farsø Kirke lørdag d. 24. november 2017.
Børn 5pg Torsten Hansen og 3pg Stig Martin Hansen
Startede i Lindegårdsskolen 7. august 1943.
Far nr. 11g Harry Oluf Frode Mortensen (født 9.3.1906 - død 10.7.1947)
Mor nr. 12g Lydia Ella Hinsch (født 2.6.1913 - død 28.3.1986)
Noter: Begyndte efter Mellemskoleeksamen som syerske hos fru Grumstrup i Lyngby. Efter et lille års tid kom hun til telefonselskabet KTAS. I 1955 købte hun sammen med Per Hansen et ismejeri i Rosengården 15, København, som hun, indtil hun blev gravid med Torsten Hansen, passede hver dag.
Efter Torsten var født afhændedes mejeriet, og en ny lejlighed gjorde, at hun gik som hjemmegående husmor. Efter nogle år blev Stig født, og noget hjemmearbejde gjorde, at hun fortsat kunne være hjemmegående husmor. Hun fulgte også både Torsten og Stig, da de begge blev medlemmer af Lyngby Garden. Hun blev bestyrelsesmedlem.
Økonomien i en større lejlighed gjorde, at et udearbejde var nødvendigt. Det blev i en købmandsforretning i Lyngby. Senere blev det rengøringsarbejde på Højsletten (Danmarks Tekniske Højskole) i Lyngby I slutningen af 70´erne flyttede familien til Stevns, hvor de købte hus i Strøby. Her hjalp hun til i kontoret på P.H. Trading, samtidig købtes et Galleri i Store Heddinge, som hun også passede.
Efter galleriet blev afhændet, og familien flyttede til Frøslev, Stevns, begyndte hun på fødevarefabrikken Blaunfeldt og Tvede i Strøby, som fabriksarbejder.
Efter nogle år flyttedes der til Stenlille, og hun hjalp til på det ny startede ejendomshandlerkontor, som Per havde startet. Hun havde endog overskud til at arbejde som bestyrelsesmedlem i den lokale brugsforening.
Den store omvæltning kom i 1986. Familien flyttede til Vilsted i Nordjylland, for at drive en kro. Her blev der god brug for alle kræfter. Og samtidig med at hun passede køkkenet, begyndte hun også at undervise på aftenskole i madlavning.
Da hun blev pensionist, blev næsten hver dag besat i pensionistforeningen med perlesyning, stof og porcelænsmaling.
Som helt ung deltog hun i D.u.I og D.S.U. arbejde.
Det må nok betragtes som et meget aktivt liv, som blev fortsat med uformindsket kraft lige frem til det sidste.
9p
Født 22. august 1888.
Hjemmefødsel på Jerstrupvej 64 i Toelsvad, ved Bogense, Odense Amt.
Døbt 7. oktober 1888 i Grindløse Kirke.
Fader 13p Jens Hansen
Moder 14p Sørine Nielsen Lukkasen
Viet til Marie Christine Knudsen 11. november 1911 i Klinte Kirke
Viet 9. juni 1934 på Københavns Rådhus til Inga Mikkelsen 10p.
Død 31. januar 1971 på plejehjemmet Solgården i Virum. Begravet på Lyngby Park Kirkegård.
Børn: Per Hansen 7p
Konfirmeret 5. oktober 1902 i Grindløse Kirke.
Skolegang i Grindløse, en dygtig elev, kundskab mg, orden mg.
Militær arbejdssoldat på Island, som var en del af Danmark.
Noter: Boede i Tønder med sin første kone. I Tønder gik en del af tiden med at sælge grise og fisk. Arbejde som murer, og efter at være flyttet til København blev han murermester.
Formand for murernes fagforening i Sønderjylland, sad i Sognerådet for Tønder kommune. Boede Struks Alle 33, Tønder.
Købte i 1916 en landejendom ved Bogense Matr. nr. 31m Bogense Mark købte for 600,00 kr. Solgte i 1917 for 2000.00 kr. Men der havde han også fået ret til at opstille en vindmølle, jo, fremsynet havde han altid været.
Første kone dør 17. januar 1929 af engelsk syge, hun begraves i Klinte på Nordfyn.
Som Murermester i København byggede han over 300 huse, og sluttede med at bygge Hotel Richmond. Efter han var holdt med murerfaget, begyndte han som ejendomshandler, og sluttede med at bygge 5 minigolfbaner, som han selv drev.
Han havde en stor hobby, han elskede naturen og ikke mindst jagt.
Boede diverse steder i Københavns området, men mest på Amager, Windsorvej, Amagerbrogade, Kastrupvej, Gyldenlakvej, C.M. Larsens Allé, Koreavej for blot at nævne nogle af de mange bopæle. Under krigen flyttede han til Kildegårdsvænget i Gentofte, og senere til Lyngby og Frederiksdalsvej 41 Virum.
10p
Født 25. oktober 1909
Fødseladresse: Amerikavej 33, København.
Døbt 26. december 1909 i Jesus Kirken.
Far: Valdemar Toldys Mikkelsen 15p
Mor: Ellen Jensine Karen Marie Petersen 16p
Viet 9. juni 1934 på Københavns Rådhus til Niels Martin Hansen 9p, optog navnet Hansen
Død 15. december 1989 på Gentofte Amtssygehus.
Børn: Per Hansen 7p
Begravet 19. december 1989 på Lyngby Park Kirkegård.
Noter: Nummer to af en søskendeflok på 7, plus halvsøskende efter faderens første ægteskab.
Søskende: Villy Mikkelsen, Gift med Ellen, et barn Arne Valdemar, adoptivsøn Ejner
Ulla Mikkelsen gift med Hans Steffensen.
Børn: Ole, Niels, Bente, Ingrid, Inge Lise.
Rita Mikkelsen gift med Svend Thomsen.
Børn: Erik og Inger .
Benny Mikkelsen gift med Erna Jensen. Ingen børn.
Gunni Mikkelsen gift med 03 Grethe, død en måned efter bryllup af tuberkulose, ingen børn.
Igna Mikkelsen gift med Niels Petersen. Børn: Jes.
Inga kom efter skoletid i huset som tjenestepige, kom efter nogle år tilbage til forældrene og hjalp til i faderens cigarforretning i Bryggervangen, hvor hun traf Martin .
Tidsrummet efter de var blevet gift, udfyldte hun som hjemmegående husmor, først i en høj alder begyndte hun at arbejde ude, først ved Geismar som oldfrueassistent, sluttede som porcelænsarbejder først på Porcelænsfabrikken Danmark og siden på Bing og Grøndahl.
Hun var en meget dygtig svømmer, og svømmede til hun var meget højt op i årene. Hun var af statur ikke særlig høj 157 cm.
Efterlod sig 21.000,00 kr. Sommerhuset på Elkenøre var blevet delt med Per Hansen ved Niels Martin Hansens død.
Halvsøskende omtales ved Valdemar Toldys Mikkelsen.
13p nr. 14
Født 22. maj 1853.
Fødselsadresse: Jerstrupvej, Toelsvad hus nr 14. Grindløse sogn, Skam Herred, Odense amt.
Dåbsdato 25. maj 1853, hjemmedøbt.
Far: nr. 16, Hans Jensen.
Mor: nr. 17, Johanne Maren Jørgensdatter.
Konfirmeret 6. oktober 1867, Grindløse Kirke.
Karakterer Kundskab Mg, Orden Mg+
Vac. 18. maj 1861 ved dr. Larsen Bogense
Viet i Grindløse Kirke 7. maj 1886 til Sørine Nielsen Lukkasen nr. 15.
Børn: Niels Martin Hansen 9p
Død 19. februar 1937, begravet Bogense Kirke.
Noter: Arbejdede som ung på godset Gyldensten, arbejdede en del i skoven, og fik ved et uheld en gren i øjet som gjorde ham blind. Han blev seende igen i 1936, hvilket blev omtalt i avisen.
Solgte i 1920 gården og flyttede til Bogense til Torvegade nr. 6.
Se også historien "Fra bonde til husmand".
Jens Hansens far, Hans Jensen, havde været bonde på samme gård, hvor nu Jens blev husmand. Var det ikke en tilbagegang i forhold til tidligere tider?
Den landboreform der blev gennemført i første halvdel af 1800 tallet, hvor de store udflytninger fandt sted, havde gjort at landbefolkningen blev opdelt i forskellige grupper. Nederst på listen var husmændene ,de havde i gennemsnit fra 1 til 6 tdr. land. Jens havde 3 tdr. land på Jerstrupvej i Toelsvad, han havde 2 køer, 6 grise og nogle høns, men ingen heste. Men landboreformen foreskrev, at den gård som husmandsstedet var udstykket fra ,skulle stille en hest til rådighed for markarbejdet og andet aftalt kørsel, blandt andet til at hente jordemoderen, når der skulle foregå en fødsel. Det må nok antages at nabogårdens heste ,måtte spæne til Grindløse efter jordemoderen den 22. august 1888, den dag Niels Martin Hansen blev født.
Naboen skulle også stille hest til rådighed når Jens skulle til marked med sin høst, forhåbentlig gik det ikke på samme måde, som med store Claus og lille Claus i H. C. Andersens eventyr. Der var det også bonden Store Claus der stillede heste til rådighed for husmanden lille Claus.
Mange år efter fik Jens selv 2 små Russerheste. Han købte også 3 tdr. land mere, 1 tdr land svarer til ca. 6 parcelhusgrunde.
Jens blev den 7. maj 1886 gift med Sørine Nielsen Lukkasen, der kom fra Uldum en lille by nord for Vejle. Nøjagtig der hvor Danmarks længste å Gudenåen starter.
Jens og Sørine traf hinanden på Grevskabet Gyldensten. Han var ansat som karl, det der i dag hedder landbrugsmedhjælper.
Sørinne var mejerske, hun forarbejdede mælken til smør og ost. Det var almindeligt, at de store gårde havde deres eget mejeri. Sørine havde uddannet sig til mejerske på godset Sindbjerg ikke langt fra fødehjemmet.
Det var en lang rejse fra Uldum og til Bogense. Toget fra Vejle kørte kun til Fredericia, så skulle der sejles over Lillebælt til Fyn. Derfra med toget til Odense, og sluttelig med hestevogn til Bogense. I alt en strækning på 30 kilometer. Det var besværligt at rejse dengang, man måtte også tænke på at al ens bagage måtte man selv sørge for. En tur fra Uldum og til Bogense kunne nemt tage et døgn. I dag tager det ca.2 timer.
Jens's løn var 1 mark om dagen fra den 19. september (Mikkelsdag) og til den 1. maj. Fra 1. maj til 19. september, 1,5 mark om dagen. Det svarer til en årsløn på 700 kr.
I 1920 solgte Jens og Sørine Jerstrupvej for kr. 7800,00 og flyttede til Bogense til Torvegade nr. 6 .
Jens fik et lille job hos Bogense Sparekasse. Sørine var med årene blevet en del svagelig af gigt, og nød sikkert det roligere liv i byen. En mand der har set hende udtaler, at hun var en høj statelig dame.
Jens burde politisk være radikal, det var man på Nordfyn. Men han blev grebet af den socialdemokratiske idé. Nok fordi han igennem sit lange liv ,havde set, ikke mindst hvordan børn blev udnyttet arbejdsmæssigt.
Den store forkæmper for børns tarv Peder Sabroe ,boede flere gange hos Jens og Sørine når han var på rejse til Nordfyn.
Jens og Sørine havde et varmt forhold til deres naboer. Blandt andet Murer Jørgensen. Dette venskab har senere generationer nyt godt af, blandt andet ved at overnatte både hos Laurids og Kaj Jørgensen, der begge var skræddere.
I 1937 døde, Jens efter at han havde været enkemand i 6 år. Han efterlod han sig 3000,00 kr. til Martin. Med denne arv startede han sin murerforretning.
I en ganske ung alder blev Jens blind på det ene øje. Men efter 60 år vågnede han og kunne se og farven i øjet vendte tilbage. Dette blev meget omtalt, og et enkelt avisreferat er det lykkedes at finde.
14p
Født 24. juni 1855
Fødseladresse: Hesselballe, Uldum, Nørrevangs Herred Vejle Amt
Døbt 15. juli 1855 i Uldum Kirke
Far nr. 36, Niels Jacobsen 23p
Mor nr. 37, Maren Pedersdatter 24p
Viet 7. maj 1886 i Grindløse Kirke til Jens Hansen 13p, optog navnet Hansen
Konfirmeret i Langeskov kirke 3. oktober 1869
Børn: Niels Martin Hansen nr. 12 9p
Karakterer kundskab mg+ orden mg
Død 28. september 1932 begravet Bogense Kirkegård.
Noter: Som 14 årig kom hun ud og tjene som tjenestepige hos Niels Nielsen i Ølholm, derefter til godset Sindbjerg (1871). Her uddannede hun sig til Mejerske i 1885. Dernæst rejste hun efter datidens målestok den lange vej til Nordfyn, hvor hun arbejdede på godset Gyldensten som Mejerske. Her traf hun Jens Hansen. Hun er nummer 8 ud af en søskendeflok på 16.
Ellen Jensine Karen Marie Petersen
Født: 20.2.1882 Brohusgade 8a, Nørrebro, København.
Dåb: 3.9.1882 selve dåben blev foretaget i Sundby Kirke, Sundbyvester 30.8.1882.
Far: Jens Petersen 31p
Mor: Ellen Kristine Nielsen 32p
Viet: 23.11.1906 med Valdemar Mikkelsen 15p på Københavns Rådhus.
Børn: Inga Mikkelsen 10p, Gunni Mikkelsen 110a, Benny Mikkelsen 110b, Villy Mikkelsen 110c, Rita Mikkelsen 110e, Ulla Mikkelsen 110f, Igna Mikkelsen 110h.
Død: 23.9. 1962. Dødsadresse Sofienhøjvej 10. Sundby.
Erhverv: Lotterikollektør.
Levede de sidste 15 år sammen med Marius Pedersen (Kerteminde slagter). Igna Mikkelsen blev gift med hans søn Niels.
nr. 16
Født 2. oktober 1813.
Fødested Vester Egense Grindløse sogn, Skam Herred Odense amt.
Døbt i Grindløse kirke
Far nr. 18, Jens Hansen
Mor nr. 19, Johanne Marie Jørgensdatter
Viet til Maren Jørgensdatter nr. 17
Børn: Jens Hansen nr. 14
Konfirmeret Grindløse kirke i 1828.
Vaccineret 22. september 1821.
Karakterer: kundskab Ug, orden G
Død 12. april 1874 i Toelsvad.
Begravet 20. april 1874 i Grindløse kirke.
Noter: Arbejdede først hjemme hos faderen på gården i Vester Egense. Tjente siden som landbrugskarl på godset Harritslevgård, som er en del af grevskabet Gyldensten.
Han erklæres uegnet til militærtjeneste, men overførtes til Trainkusk, højde ved session 61,5 tomme = 154 cm.
Grunden til at han blev kasseret, var at han manglede i 1837 to tommer = 5 cm. af højre lår, ikke en medfødt skavank.
Giftede sig med Maren Jørgensdatter, der havde været gift med Jørgen Pedersen. Han var kommet af dage ved et fald fra høloftet 8. oktober 1846. Han havde gården i Toelsvad benævnt som hus nr. 14. Fæstebrevet med Gyldensten overtoges af Hans Jensen.
Den årlige fæste udgjorde 12 rigsdaler i sølv. Gårdens hartkorn var sat til 3 Skæpper og 11/4 albue den årlige skat .
Det var ikke ualmindeligt, at når en fæster døde blev der fra grevskabet kigget rundt blandt byens ungkarle, hvem der kunne overtage fæstet, og samtidig gifte sig med enken. Det blev i dette tilfælde Hans.
Samtidig med gården overtog han også konens søn og Jørgen Jørgensen. Samt en ufødt datter Caroline Jørgensen, derudover 2 drenge Peder født 1828 og Lars født 1834. Alle børnene arvede ved faderens død 4 Rigsbankskilling og 14 skilling hver. Det har ikke været muligt at skaffe oplysning om børnene.
I året 1814 blev undervisningspligten indført, og børnene begyndte at gå i skole. I næsten 100 år foregik undervisningen kun hver anden dag, og tit med mangelfulde materialer.
Skole havde der været før 1814, men det var mest rytterskoler og latinskoler. Rytterskolerne hørte under ryttergodserne, der var oprettet af kongen.
Et klart overblik får man når man studerer de gamle arvepapirer, og læser underskrifterne. Store dele af befolkningen kunne ikke skrive. Denne mangel på lærdom forekom langt ind i det attende århundrede, idet folk ofte underskriver sig med M.F.P. Hvilket vil sige med ført pen. Altså var der en anden til at føre pennen til en underskrift.
Fra 1814 til 1980 har skolen gennemgået en stor forvandling, og mange reformer er taget i brug. Det væsentlige er, at de højere eksamener er blevet gjort gratis, idet staten også betaler undervisnings materialet, og giver økonomisk støtte til eleverne. Således at langt flere kan få en akademisk uddannelse.
De nuværende undervisere (lærere) har igennem tiderne haft forskellige navne, såsom regnemester og læsemester. I begyndelsen af 1800 blev de undervisere, der før var soldater eller degne, afløst af seminarieuddannede lærere.
I ældre tid forekom lærerinder kun undtagelsesvis på landet, mens mange kvinder i byerne ernærede sig ved at holde poge eller håndgernings skole. Disse lærerinder kaldtes læremødre.
Først efter 1859 blev der oprettet en lærerindeeksamen, og kvinderne rykkede nu for alvor ind i skolevæsnet.
Forskellige læreanstalter blev oprettet. Blandt andet oprettede H.C. Ørsted i 1829 en læreanstalt for unge håndværkere der ønskede en større uddannelse inden for deres felt. Denne uddannelse blev af læreanstalten senere delt i en Ingeniør og en Teknikum Ingeniør uddannelse.
En anden form for uddannelse var at stå i lære, f.eks. i en mindre forretning eller et stormagasin, som Magasin du Nord, der er en af de ypperste lærepladser til at få en handelsskole eksamen fra. Den vil altid åbne dørene i et hvert handelsselskab.
Mulighederne er mange og kommende generationer, vil uden al tvivl få endnu mere ud af de tilbud der gives.
Nr.32
Viet til Johanne Nielsdatter nr. 33 i Eilbye
Trolovet den 9. juni 1747 i Niels Mogensens hus
Død 2. oktober 1779 i Eilbye
Fader ukendt
Moder ukendt
Noter. I kirkebogen står. Ud i Niels Mogensens hus Trolovelse for Niels Mogensens yngste datter den 9. juni 1747.
Gårdmand overtager gården efter Niels Mogensen 13. oktober 1755. Niels Mogensen bor der, fordi der laves aftægtskontrakt.
Har børn Jørgen Jensen nr. 28, Niels Jensen født 1761, Katrine Marie Jensdatter født 1756. Maren Jensdatter nr. 27 bliver den 6. november gift med Hans Olsen nr. 26.
Ved død efterlader Jens Christoffersen 287 RD. Ifølge skifteprotokol for Godset Gyldensten
Nr.33
Født i Eilby 1749 Rugårds Amt
Døbt i Eilby Melby Kirke 26. december 1726
Far nr. 34, Niels Mogensen
Mor nr. 35, Maren Madsdatter
Trolovet 9. juni 1747
Død 30. april 1810
Begravet i Eilby
Noter: Er aftægtskone hos sønnen Jørgen, begravelsen koster 22 RD, der er også udgifter til andet, størrelsen kendes ikke, det betales af Poul Andersen, som hun boede ved.
Tilstede ved skiftet Hans Olsen nr 26 .
Det er almindeligt at bo ved en anden uden for familien, han har formentlig fået arven efter Jens Christoffersen.
Nr. 34
Født i Eilby 1689 Rugårds amt
Viet til Maren Madsdatter nr. 35
Viet anden gang til Apelone Jensdatter
Død 27. september 1769 i Eilbye Lunde
Noter: Gårdmand Aftægtsmand 1755, skifter med første kone 7. oktober 1748, skifter med anden kone 1755 og laver samtidig aftægtskontrakt - rimelig velhavende.
Børn med Maren Madsdatter: Mogens Nielsen født 1725, Mads Nielsen født 1732, Jacob Nielsen født 1735. Anna Nielsdatter født 1718, Johanne Nielsdatter nr.33
Nr. 35
Født 1693
Viet til Niels Mogensen nr. 34
Død 20. juni 1748 i Eilbye
23p
Født 10. maj 1810 i Hveisel Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt.
Døbt 12. juni 1810 i Hveisel Kirke.
Konfirmeret marts 1824 i Øster Nykirke, samme sogn.
Karakterer orden G.orden MG
Viet første gang 1. april 1838 til Kirsten Sørensdatter 423p i Langeskov Kirke.
Viet anden gang 12. april 1848 i Hveisel kirke til Maren Petersdatter 24p
Far: Jacob Jensen 45p
Mor: Karen Caspersdatter 46p
Børn: med Maren Pedersdatter: Ane Marie N. Lukkasen 114b, Peder Lukkasen Nielsen 114e, Claus Henrik N. Lukkasen 114c, Casper N. Lukkasen 114d, Kirsten Marie N. Lukkasen 114g, Jens Christian N. Lukkasen 114h, Sørine Nielsen Lukkasen 14p (14p)
Børn med Kirsten Sørensdatter: Niels Jacop N. Lukkasen 114f, Jacop Nielsen Lukkasen 114a, Jacop N.L. 114k, Søren N. Lukkasen 114j.
Død 28. juni 1882
Begravet 4. juli 1882 i Langeskov Kirke
Noter: Startede som insidder i Hesselballe under godset Hvolgård. Under Hesselballe er der i 1790 10 huse der alle ligger i fællesskabet med god jord, i 1836 opført som husfæster med egen jordlod. Samtidig med sit insidder "job" var han gårdskarl på Hvolgård.
3. januar 1848 er en forfærdelig dag for familien med 6 børn. Om morgenen, efter at Niels er taget på arbejdet på Hvolgård, beder moderen, Kirsten Sørensdatter, den ældste dreng om at give den yngste noget mad, hvorpå hun tager et reb, der er rundt om en vugge, og går ud i kostalden og hænger sig. Først nogle timer senere begynder børnene at lede efter hende. De finder ud af, at hun hænger i kostalden i en skråstilling med benene der rører jorden. De sætter sig nu og kigger på hende til faderen kommer hjem fra Hvolgård.
En meget udførlig politirapport forefindes.
Efter denne tragiske hændelse, giftede Niels Jacobsen sig igen, med en pige fra Hveisel - Maren Petersdatter. Først skulle han dog skifte med børnene. Han opgiver til skifteretten, at der kun findes ubetydeligt indbo, og overskuddet bliver også meget beskedent ca.45 RDL.
Der er ingen tvivl om, at Kirsten Sørensdatter, havde nogle store religiøse tanker, idet hun flere gange havde udtalt, at hun ikke kunne blive saglig. På det tidspunkt var der en stærk bevægelse på de kanter der kaldtes "De stærke Jyder". En årsag til hendes udtalelser om, at hun ikke kan blive salig er, at et 3 mdr. gammel barn, der er født inden hun bliver gift med Niels, bliver fundet druknet i en mergelgrav.
Det blev senere oplyst, at barnets moder var sindsforvirret, og under bevogtning, men slap ud og hængte sig.
Efter giftemålet med Maren Petersdatter, flytter familien til Ølholm, som ligger nogle få kilometer derfra. Her får han et mindre jordbrug med et par køer og nogle få får.
Han oplever at få 16 børn, 6 med Kirsten og 10 med Maren.
De børn han fik med Maren fik alle mellemnavnet Lukkasen.
24p
Født 8. januar 1827 i Hveisel Sogn, Nørvangs Herred, Vejle Amt
Døbt 10. februar 1827 i Hveisel kirke
Far: Peder Henriksen 47p
Mor: nr. 39, Ane Marie Sørensdatter 48p
Konfirmeret marts 1841 i Hveisel Kirke.
Viet 12. april 1848 Hveisel kirke til Niels Jacobsen Lukkasen 23p
Børn: Ane Marie N. Lukkasen 114b, Peder Lukkasen Nielsen 114e, Claus Henrik N. Lukkasen 114c, Casper N. Lukkasen 114d, Kirsten Marie N. Lukkasen 114g, Jens Christian N. Lukkasen 114h, Sørine Nielsen Lukkasen 14p
Død ukendt
Noter: Konfirmations karakterer kundskab mg orden jævn
Jens Petersen
Født: 6.10.1853 Skibinge
Dåb: 6.11.1853 Skibinge.
Far: Peder Jensen 83p
Mor: Ane Sophie Eriksdatter 84p
Viet: Ellen Kristine Nielsen 32p
Børn: Ellen Jensine Karen Marie Petersen 16p. Hansine Rasmine Petersen 116a, Peter Pedersen 116b, Tenny Petersen 116c.
Død: 16.4.1928 Frederikssund.
Erhverv: Fisker. Opført som aldersrentenyder ved døden.
Jacob Jensen
Født: 1758 (1759). I 1801 var han 43 år.
Dåb: 17. søndag efter trinitatis i Hveissel Kirke
Far: Jens Jacobsen 72 år i 1801 103p
Mor: Anna Andersdatter 70 år i 1801 104p
Viet: 1795 Sindbjerg Kirke med Karen Caspersdatter 46p fra Ørum. Hun dør 27.3.1827.
Børn: Jens Kristian 1796 1. søndag eft. Trinitatis, Casper Jacobsen 27.7.1797, Christen Jacobsen 2.5.1799 dør 17 uger gammel, Anna Jacobsen 2.6.1800, 20.9.1801 Christen Jacobsen, 1.10.1803 Anders Jacobsen, 21.4.1805 Niels Jacobsen, 20.12.1807 Anne Jacobsen, 29.1.1810 Niels Jacobsen 23p, 1812 Ole Christian Jacobsen, 1814 Søren Jacobsen. Han dør 15.12.1850 og omtales som søn af Jacob Lucassen, 1816 trinitatis Peder Jacobsen - dør 1818, 1818 fødes endnu en Peder Jacobsen, han dør fem dage senere.
Død: 31.1.1824.
Det tyder på at navnet Lucassen dukker op omkring 1848/49.
Karen Caspersdatter
Født: 1775
Viet: med Jacob Jensen 45p
Børn: Jens Kristian 1796 1. søndag eft. Trinitatis, Casper Jacobsen 27.7.1797, Christen Jacobsen 2.5.1799 dør 17 uger gammel, Anna Jacobsen 2.6.1800, 20.9.1801 Christen Jacobsen, 1.10.1803 Anders Jacobsen, 21.4.1805 Niels Jacobsen, 20.12.1807 Anne Jacobsen, 29.1.1810 Niels Jacobsen 23p, 1812 Ole Christian Jacobsen, 1814 Søren Jacobsen. Han dør 15.12.1850 og omtales som søn af Jacob Lucassen, 1816 trinitatis Peder Jacobsen - dør 1818, 1818 fødes endnu en Peder Jacobsen, han dør fem dage senere.
Har tjent hos Jørgen Jensen, Nr. Tinnet (1824).
47p
Født 1786 Egtved, Jerslev Herred, Vejle Amt
Døbt i Egtved Kirke, Egtved sogn
Fader ukendt
Moder ukendt
Viet til Ane Marie Sørensdatter 48p
Børn: Maren Pedersdatter 24p, Ane Mette Pedersdatter 124a
Død 6. marts 1873 i Ølholm fattiggård
Begravet Langeskov Kirke alder 88 år
Noter: Husmand i Ilvad, ifølge folketælling i 1850 Aftægtsmand i Ølholm. Skifte 6. marts 1873 intet at skifte. Der var i 1850, hvor han bliver aftægtsmand, han købte stedet i Ølholm til datteren Maren Pedersdatter 24p. Har en datter til Ane Mette Pedersdatter født i 1818 i Hveissel.
48p
Født 1796 i Øster Nykirke, Nørvangs Herred, Vejle Amt
Døbt i Øster Nykirke, samme sogn
Far: Søren Tarpesen 62p
Mor: Marie Jørgensdatter 63p
Viet til Peder Henriksen 47p
Børn: Maren Pedersdatter 24p, Ane Mette Pedersdatter 124a
Død 11. juni 1864 på Ølholm Mark
Begravet 16. juni 1864 i Langeskov kirke 70 år.
Søren Tarpesen
Født: februar 1761 Ejstrup Sogn
Far: Tarben Nielsen 66p
Viet: med Marie Jørgensedatter 63p
Børn: Ane Marie Sørensdatter 48p
Død: 7.8.1840 Hvissel, Ilvad Mark
Bopæl Ny Østerkirke 1801. 1834 Ilvad, Hvissel, nr. 41a har tilhørt Søren Tarpesen. Gården hedder Brøggersholm. Solgt i 1858 efter at have tilhørt Peder Henriksen - hans svigersøn. Ved døden var han aftægtsmand i Ilvad Mark.
Marie Jørgesensdatter
Født: 1769.
Viet: Søren Tarpesen 62p.
Børn: Ane Marie Sørensdatter 48p
Bopæl 1801 Øster Nykirke.
Tarben Nielsen
Børn: Søren Tarpesen 62p
Bopæl 1769 Eistrup Sogn
Jens Jacobsen
Født: 1729
Viet: med Anne Andersdatter 104p
Børn: Jacob Jensen 45p, Søren Jensen 145p, Kirsten Jensdatter 145b.
Jens Jacobsen var gårdmand i Hveissel ifølge folketællingen 1787.
Død: 3.11.1811 (samme dag som konen). Hveissel Kirke.
Anne Andersdatter
Født: 1734
Viet: med Jens Jacobsen 103p
Børn: Jacob Jensen 45p, Søren Jensen 145p, Kirsten Jensdatter 145b.
Jens Jacobsen var gårdmand i Hveissel ifølge folketællingen 1787.
Død: 3.11.1811 (samme dag som manden). Hveissel Kirke.
Harry Oluf Frode Mortensen
Født 9.3.1906, Ulrikkenborgstræde, Lyngby.
Dåb: 22.4.1906 i Lyngby Kirke.
Død 10.7.1947 i Sindal, begravet i Lyngby
Far: 17g Anders Sophus Christian Mortensen
Mor: 18g Marie Eline Ane Mortensen B45B (født Pedersen)
Konfirmeret: 18.4.1920 i Lyngby Kirke.
Viet til 12g, B41 Lydia Ella Hinsch 19.6.1935
Børn: Gudrun Alis Hansen 17.9.1936, 8g
Frode Mortensen gik på Engelsborgskolen i Lyngby. Han arbejdede som guldsmed og taxachauffer. I 1940 arbejdede han som tekstilarbejder. Frode Mortensen var med i DUI og startede en børneafdeling i NIOGT. Han døde på en cykelferietur til Grenen, Skagen. Han faldt pludselig af cyklen.
Lydia Ella Mortensen (født Hinsch)
Født 2.6.1913. Kongens Lyngby
Død: 28.3.1986. Kongens Lyngby
Far: Valdemar Laurits Emil Hinsch
Mor: Nr. B42 Antoinette Jacobine Hinsch (født Madsen)
Søskende: Reinholt Hinsch, Siegfred Hinsch, Siegfred Joachim Joachim Hinsch, Skyldfri Antoinette (Tulle) Houborg (født Hinsch), Ella Emilie Månsson (født Hinsch), Viola Elly Hinsch, Anna Marie (Rie) Henriksen (født Hinsch), Thea Erikka Jensen (født Hinsch), Allis Sonja Nielsen (født Hinsch)
Viet til Harry Oluf Frode Mortensen 11g 19.6.1935
Viet til Børge Anders Peter Hansen (1925 - 1988) 1950
Skilt 1955
Lydia Hansen fandt senere Karl Jørgensen, som hun levede sammen med til sin død.
Børn: Gudrun Alis Hansen 17.9.1936, 8g
Henning Roy Hansen 10.11.1950
Lydia Mortensen var i mange år porcelænsarbejder. Først på Porcelænsfabrikken Danmark og siden på Bing og Grøndal.
Børge Anders Peter Hansen
Født: 1925
Far: Otto Villy Hansen B46
Mor: Else Petrea Christine Edith Mortensen B45
Viet: med Lydia Mortensen 1950
Børn: Henning Hansen
Børge Anders Peter Hansen blev skilt fra Lydia Hansen i 1955.
Død: 1988
Antoinette Jacobine Hinsch (født Madsen)
Født 8.6.1880.
Død 19.12.1957
Viet til Valdemar Laurits Emil Hinsch (1880 - 1945)
Børn: Reinholt Valdemar Hinsch 1905 - 1920, Siegfred Joachim Hinsch 1909 - 1980, Lydia Ella Mortensen (født Hinsch) 1913 - 1986, Viola Elly Hinsch 1917 - 1960, Thea Erikka Jensen (født Hinsch) 1921 - 2014, Siegfred Hinsch 1907 - 1908, Skyldfri Antoinette Houborg (født Hinsch) 1911 - 1998, Ella Emilie Månsson (født Hinsch) 1915 - 1999, Anna Marie Henriksen (født Hinsch) 1918 - 2010, Allis Sonja Philsbech Larsen (født Hinsch) 1925 - 2018.
Valdemar Laurits Emil Hinsch
Født 6.5.1880 i Sundby.
Død 6.4.1945 i Kongens Lyngby.
Far: Laurits Emil Joachim Hinsch 1852 -1922.
Mor: Ane Marie Hinsch - født Nielsen. 1851 - 1937
Viet til Antoinette Jacobine Hinsch (født Madsen)(1880 - 1957)
Børn: Reinholt Valdemar Hinsch 1905 - 1920, Siegfred Joachim Hinsch 1909 - 1980, Lydia Ella Mortensen (født Hinsch) 1913 - 1986, Viola Elly Hinsch 1917 - 1960, Thea Erikka Jensen (født Hinsch) 1921 - 2014, Siegfred Hinsch 1907 - 1908, Skyldfri Antoinette Houborg (født Hinsch) 1911 - 1998, Ella Emilie Månsson (født Hinsch) 1915 - 1999, Anna Marie Henriksen (født Hinsch) 1918 - 2010, Allis Sonja Philsbech Larsen (født Hinsch) 1925 - 2018.
Anders Sophus Christian Mortensen.
Født: 21.2.1884. Fødested Lundtoftevej 11, Lyngby.
Døbt: 6.4.1884 i Lyngby Kirke.
Død 16.3.1931.
Børn: Børn: 11g Harry Oluf Frode Mortensen, Max Mortensen 111d, Gunnar Mortensen 111e, Orla Maggi Mortensen 111a. Else Petrea Edith Mortensen 111c.
Far: Hans Mortensen 33g
Mor: Petrea Christensen B50, 34g
Viet: 24.4.1904 med Marie Eline Ane Pedersen 18g i Lyngby Kirke.
Boede flere steder, men alle i Lyngby. Arbejdede i 1906 på Gardinfabrikken som arbejder. I 1920 var han blegemester på Gardinfabrikken.
Else Petrea Christine Edith Mortensen
Født: 27.9.1903
Døbt: 24.4.1904 i Lyngby Kirke
Bopæl ved fødsel Hollandshus nr 5 2. sal i Lyngby.
Mor: ugift pige Ane Eline Marie Petersen 18g
Far: Udlagt barnefader Anders Mortensen.
Viet: 15. 4. 1922 med Otto Villy Hansen
Viet anden gang: 11.8.1951 med Hjalmar Andersen, Roholte (født 2.11.1904). Vielsen foregik på Lyngby Rådhus.
Børn: Leo Hansen, Leif Hansen og Børge Hansen.
Else Petrea Christine Edith Mortensen er søster til 11g Harry Oluf Frode Mortensen.
Død: 14.4.1974 i Lyngby.
Ane Eline Marie Pedersen (Marie Eline Ane Pedersen)
Født: 28.6.1884. Nørre-Asminderup Sogn, Odsherred, Holbæk Amt.
Døbt: 6.7.1884 Nørre Asminderup.
Far: udlagt barnefader ungkarl Niels Søren Pedersen. 35g, B47B
Mor: Pige Maren Kristine Rasmussen 36g
Viet: 24.4.1904 Anders Sophus Christian Mortensen 17g i Lyngby Kirke.
Børn: 11g Harry Oluf Frode Mortensen, Max Mortensen 111d, Gunnar Mortesen 111e, Orla Maggi Mortensen 111a. Else Petrea Edith Mortensen 111c.
Død: 20.11.1957.
Boede til sidst på Plejehjemmet Solhavegård i Virum.Arbejdede på gardinfabrikken.
Otto Villy Hansen
Født: 6.1.1899. Dåbsadresse Karolinevej 12, København, Nørrebro.
Døbt: 19. 2.1899 i Sct. Stefans Kirke, København N.
Far: Peter Valdemar Hansen
Mor: Biate Persson
Viet: 15.4.1922 med Petrea Christine Edith Mortensen.
Børn: Leo Hansen, Leif Hansen og Børge Hansen B41B.
Arbejdede i 1922 som fabriksarbejder. Opført ved død som skomagermester.
Død: 23.9.1948 på Gentofte Amtssygehus af en hjertefejl.
Maren Kristine Rasmussen
Født: 27.5.1864 i Brendt, Odsherred.
Døbt 5.6.1864 i Nørre Asmindrup Kirke
Konfirmeret: 6.10.1866 Asmindrup Kirke
Far: Husmand Niels Rasmussen 37g
Mor: Else Pedersdatter 38g
Viet: 18.3.1885 med Niels Søren Pedersen 35g (født 5.1.1861) Nr. Asmindrup Kirke.
Børn: Ane Marie Eline Pedersen 18g 28.6.1884. Niels Sørensen Pedersen ønsker sig først ikke at gifte sig med Maren Kristine Rasmussen. Senere får de i alt tre børn. Niels Søren Pedersen dør 26. december som 28-årig, under mærkelige omstændigheder.
Viet 2. gang: 23.10.1891 med Jens Peter Nielsen og flytter til Nakke i Rørvig Sogn.
Med Jens Peter Nielsen får Maren Kristine yderligere tre børn. En af dem er Jenny Olivia Elenora, 118c, født 20.9.1896. Hun bliver senere gift med Karl Monson.
Viet 3. gang: Ole Larsen, Holbæk.
Hans Mortensen
Født: 25.2.1845 på den 15. (35.) gård i Gladsaxe Buddinge.
Døbt: 6.7.1845 i Gladsaxe Kirke.
Far: Morten Hansen 72g
Mor: Inger Kristiansdatter 73g
Viet: med Petrea Jørgensine Anette Christensen 34g.
Børn: Hans Mortensen 117a, Ejler Mortensen 117b, Hanne Mortensen 117f, Edward Mortensen 117g, Agnes Petrea Mortensen, Herta Mortensen 117d, Anders Sofus Christian Mortensen 17g, Oline Mortensen 117e, Niels Peter Mortensen 117c, Martin Mortensen 117h.
Opført i 1890 som insidder med eget landbrug Husfader. Oplyst at han slutter som vejmand ved kommunen i Lyngby
Søskende: Ane Kirstine Mortensdatter født 1823 i Værløse, Karen Mortensdatter født i Gladsaxe 1834, Ellen Mortensdatter født Gladsaxe 1847, Caroline Amalie Mortensdatter født i Gladsaxe 1841. Oplysninger fra folketælling 1845.
Hans Mortensen tjente på Ørholm gården i Lundtofte, hvor han mødte Petrea Jørgensine. Den ældste datter af Hanne Mortensen er født på gården. Petrea Jørgensines forældre arbejdede og boede ligeledes på Ørholm gården.
Petrea Jørgensine Annette Christensen.
Født 13.10.1849 Lundtofte.
Døbt: 3.3.1850 i Lyngby Kirke.
Far: Udlagt barnefader Jens Peder Christensen 41g
Mor: pige Hanne Maria Else Kirstine Olsen 42g.
Konfirmeret: okt 1862 Lyngby Kirke
Viet: Hans Mortensen 33g.
Børn: Hans Mortensen 117a, Ejler Mortensen 117b, Hanne Mortensen 117f, Edward Mortensen 117g, Agnes Petrea Mortensen, Herta Mortensen 117d, Anders Sofus Christian Mortensen 17g, Oline Mortensen 117e, Niels Peter Mortensen 117c, Martin Mortensen 117h.
Død: 15.2.1925 Lyngby Assistents Kirkegård
Niels Søren Pedersen
Født: 5.1.1861 Egebjerg by og Sogn, Odsherred.
Døbt: 13. januar 1861
Far: Peder Hansen 40g
Mor: ugift Anne Nielsdatter 39g
Viet: 18.3.1885 Maren Kirstine Rasmussen 36g Asmindrup Kirke
Børn: Marie Eline Ane Pedersen 18g, Valdemar Pedersen 118a, Adelhøj Pedersen 118b, Jenny Pedersen 118c, Ejvind Pedersen 118d, Olea Pedersen 118e, Marie Pedersen 118f, Niels Peter Pedersen 118g.
Niels Sørensen Pedersen ønsker sig først ikke at gifte sig med Maren Kristine Rasmussen. Niels Søren Pedersen dør 26. december som 28-årig, under mærkelige omstændigheder.
Død: 26.12.1889.
Niels Rasmussen
Viet: med Else Pedersdatter 38g
Børn: en dødfødt dreng 21.9.1869, Maren Kristine Rasmussen 36g, Peter Rasmussen 136g.
Else Pedersdatter
Født: 1831, Brendt, Asmindrup
Viet: med Niels Rasmussen 37g
Børn: en dødfødt dreng 21.9.1869, Maren Kristine Rasmussen 36g, Peter Rasmussen 136g.
Anna Nielsdatter
Født: 1833 Hørby
Viet: Med Peder Hansen 40g
Børn: Niels Søren Pedersen 35g, Maren Marie Pedersen 135g
Peder Hansen
Født: 18.9.1817 i Højby, Holbæk Amt
Døbt: 22.9.1817 i Højby Kirke
Far: Hans Olesen 80g
Mor: Ellen Sørensdatter 81g
Viet: med Anne Nielsdatter 39g
Børn: Niels Søren Pedersen 35g og Marie Maren Pedersen 135g.
Peder Hansen er nævnt som insidder i 1861 og arbejdsmand i 1870.
Hanne Maria Else Kirstine Olsen
Født: 1828 Lundtofte
Lyngby Kirke
Far: Ole Johansen 103xg
Mor: Marie Rasmussen 104xg
Viet: Jens Peder Christensen 41g
Børn: Petrea Jørgensine Annette Christensen 34g.
Hanne Maria Else Kirstine Olsen bor i 1850 hos sine forældre i Lundtofte. Søskende Peder Olsen, Bolette Olsen, Hansigne Olsen.
Morten Hansen
Født: 1802, Gladsaxe.
Døbt: påskedag 1802 i Gladsaxe Kirke.
Far: Hans Mortensen 74g.
Mor: Anna Jensdatter 75g.
Viet: med Inger K. Nielsdatter 73g.
Børn: Hans Mortensen 33g, Ane Kirstine Mortensen 21 (133a), Karen Hansigne Mortensdatter 10 (133b), Ellen Marie Mortensdatter 7 (133c), Caroline Amalie Mortensdatter 3 (133d). Alder ifølge folketælling 1.februar 1845, hvor Hans Mortensen endnu ikke var født.
Død: 29.1.1847 i Buddinge.
Bor i Gladsaxe i 1845 efterfolketælling på d. 35. gård. Han var hjulmager.
Inger Kristine Nielsdatter
Født: 22.6.1802 i Værløse
Dåb: 24.8.1802 Værløse Kirke.
Far: Niels Hansen 82g
Viet: Med Morten Hansen 72g
Børn: Hans Mortensen 33g, Ane Kirstine Mortensen 21 (133a), Karen Hansigne Mortensdatter 10 (133b), Ellen Marie Mortensdatter 7 (133c), Caroline Amalie Mortensdatter 3 (133d). Alder ifølge folketælling 1.februar 1845, hvor Hans Mortensen endnu ikke var født.
Som enke opført som insidder. Ifølge folketælling 1850 opført som Almissenyder. Hendes førstefødte Ane Kirstine Mortensdatter er efter et første ægteskab, men adopteres af Morten Hansen.
Hans Mortensen
Født: 1772
Far: (kan være Morten Mortensen)
Mor: (kan være Kirsten Nielsdatter)
Viet: med Anna Jensdatter 75g
Børn: Morten Hansen 72g, Jens Hansen 172a, Jørgen Hansen 172b.
Boede i 1801 i Buddinge. Hans erhverv var hjulmand.
Anna Jensdatter
Født: 1771
Viet: med Hans Mortensen 74g
Børn: Morten Hansen 72g, Jens Hansen 172a, Jørgen Hansen 172b.
Boede i 1801 i Buddinge.
Mary Johansen - født Nielsen
Født: 1.9.1919
Viet: med Thomas Johansen 3aj
Viet 2. gang: Boye
Far: Jens Christian Nielsen
Mor: Marie Kristine Nielsen - født Pedersen
Børn: Per Johansen, Jens Jørgen Johansen, Anne Marie Johansen
Mary Johansen drev i mange år et landbrug i Bindslev sammen med Thomas Johansen.
Thomas Johansen
Født: 9.10.1913
Viet: med Mary Nielsen
Mor: Anine Kristiane Fredborg Andersen (født 15.3.????)
Far: Peder Johansen 6aj
Børn: Per Johansen, Jens Jørgen Johansen, Anne Marie Johansen
Thomas Johansen drev i mange år et landbrug i Bindslev sammen med Mary Johansen.
Marie Kristine Pedersen
Født: 28.9.1886
Mor: Maren
Far: Poul (eller Laurits)
Viet: med Jens Christian Nielsen.
Børn: Mary Pedersen (Johansen)
Jens Christian Nielsen
Født: 14.7.1880erne
Far: Poul
Viet: med Marie Kristine Pedersen.
Peder Johansen
Født: 15.3.???
Far: Søren Johansen (sognerådsformand i Hørmested)
Viet: Med Anine Kristiane Fredborg Andersen (født 15.3.????)
Børn: Thomas Johansen 3aj,